Menu

Generalforsamling uden debat

image
rassi
24. februar 2017 kl. 22:59
Første generalforsamling i FC Nakskovs historie efter et helt kalenderår

Torsdag aften blev FC Nakskovs anden generalforsamling afholdt, men for første gang efter et helt kalenderår. Det foregik i klubhuset på Bregnevej, hvor ca. 50 medlemmer var mødt op.

Formand Jesper Kristensen fremlagde en god og fyldig beretning, hvor året blev gennemgået med de mange aktiviteter, der har været i klubben, fantastisk sponsorstøtte, mange frivillige kræfter i hverdagen bla. fra forældreforeningen med bankospil og hjælp i cafeen (flere ønskes), sportslige mål, ledernes indsats, desværre en nedgang i medlemsantal, gode ideer og mål samt ikke mindst en god økonomi, som kasserer Torben Pedersen nærmere kom ind på under regnskabs punktet.

Dirigent Steen Madsen havde en rolig aften, da de forskellige punkter ikke affødte særlige bemærkninger. De opstillede til bestyrelsen blev alle valgt ind. Selve Generalforsamlingen tog ca. en time, efterfulgt af spisning og hyggeligt samvær.

Uddeling af hædersbevisninger

Jan Andreassen tildelt  DBU`s sølvnål. 

En særlig hædersbevisning blev tildelt Jan Andreassen, der af bestyrelsen var indstillet til DBU´s sølvnål, som DBU-LFBU´s formand Gert Lundgaard på unionens vegne motiverede med en tale, som blev optaget, da Jan ikke var til stede grundet sygdom. DBU`s sølvnål vil snarest blive overrakt til Jan med de motiverede ord i billeder. Flot gået af Jan, som kontinuerligt siden 1978 har været bestyrelsesmedlem i Nakskov Boldklub og fortsatte i FC Nakskovs bestyrelse hvor han har særligt virke som sponsorchef og husudvalgsformand.

Andre hædersbevisninger

FC Nakskovs bestyrelse havde derudover vandrepokaler og hædersbevisninger til udvalgte personer. 

  • Årets senior spiller: Joachim "Jord" Christiansen
  • Årets senior kammerat:Rasmus Pedersen
  • Årets dame spiller: Sabine Jensen (ikke til stede)
  • Årets pige kammerat: Louice Bergmannsen (ikke til stede)
  • Årets u-spiller: Marius "Fejø" Karlsen
  • Årets u- kammerat: Victor Steenholdt
  • Årets målmand: Magnus Rasmussen (andet år i træk).
  • Årets klubperson: Jørn "Gasse" Kristiansen (ikke til stede)