Menu

Trænerseminar med FCK

image U13 medier til lokalt trænerseminar
rassi
16. september 2017 kl. 10:49

Fredag besøgte ledere Kim Toft (midten) og Niels Madsen fra FCK`s talentakademi Nakskov. Arrangør Benny "Kølle" Jensen fra FCN til højre. Billeder: Paparazzi

FC Nakskovs U13 var medier i øvelser på kunstgræsanlægget, der skulle inspirere de fremmødte trænere og ledere i dagligdagen med praktiske øvelser, der arbejdes med på FCK`s talentakademi.

Efter halvanden time god træning i tørvejr i to opdelte grupper samledes lederne i cafeen til lidt spisning og efterfølgende snak om samarbejdsaftalen. En god start på samarbejdet.

Lørdag til superligafodbold

250 ungdomspillere, ledere og forældre for de yngste drager i 6 busser fra Bregnevej til superligakampen FC København-Silkeborg på lørdag den 23. september til kampstart kl. 18.00.

Afgang for fire af busserne er kl. 15.00 præcis, hvorimod U9 og U10 er sat i stævne til lidt kampe mod KB og andre på Peter Bangs vej kl. 13.00. Afgang kl. 11.00. Deltagerne betaler alle kr. 100 for turen.

Hjemkomst ca. kl. 23.00 og der holdes ikke ind på Mc Donalds, hverken på vej ind eller på vej hjem igen, så deltagerne bedes tage en madpakke med eller købe ind omkring Parken.