Menu

Lokaldrama i Horslunde

image Tonnis 3 mål 4-3 til FC Nakskov i overtid
rassi
26. maj 2017 kl. 23:16
FC Nakskov scorede i overtid og Magnus reddede straffe – Tonni hattrick i 2. halvleg

LF serien – Horslunde – FC Nakskov 3-4 (1-1). 5. minut 0-1 Tobias Nielsen, 8. minut 1-1 Kristian Theil, 60. Minut 1-2 Tonni Petersen, 66. Minut 1-3 Tonni Petersen (straffe), 75. Minut 2-3 Per Andersen, 80. Minut 3-3 Gert Andersen, 90. Minut 3-4 Tonni Petersen. Gule kort:  30. minut Tonni Petersen (FCN). 80. minut Gert Andersen (Horslunde), 90 minut Kemal Peskovic (FCN). Dommer: Michael Skaarup (jævn). Ca. 80 tilskuere på Horslunde stadion.

Der var lagt op til revanche fredag aften på en flot sommeraften, da Horslunde blev ydmyget i første kamp med 8-1 i Nakskov og fusionsklubbens første optræden på Horslunde Stadion blev det til en dramatisk spændende fodboldkamp, hvor Horslunde kom godt igen i slutningen af kampen efter Tonni havde bragt gæsterne på 1-3 på to scoringer.

Kampen havde nøjagtig den nerve som ofte ses i lokalopgør, hvor FC Nakskov på tre scoringer (hattrick) i 2. halvleg af Tonni Petersen trak det længste strå.

3-4 endte kampen, hvor Horslunde måske fortjent kunne have udlignet i sidste sekunder, men….

Magnus målmand reddede straffe

Kemal Peskovic lavede i overtiden sit andet straffespark i kampen, som i starten af 2. halvleg, som blev brændt, var det igen at holde i en modstander i udkanten af straffesparksfeltet. Horslunde var klar til at skifte 3-4 til 4-4 på måltavlen, men en god redning langs jorden af målmand Magnus Rasmussen måtte Horslundes Jimmy Jacobsen se sit andet straffe brændt. Det første blev til stolpeskud fra 11- meter pletten efter 48. minutters spil.

Den sidste halve time havde fem scoringer, så spændingsniveauet var på det højeste. Der blev brugt mange unødvendige kræfter og ytringer mod dommerkendelser eller manglende. Det skæmmede kampen en del bl.a. blev en klar scoring annulleret ved stillingen 3-3 til FC Nakskov. I første halvleg blev der også kraftigt appelleret for et straffespark til FC Nakskov, da en Horslunde forsvarer øjensynligt brugte armen for at forhindre scoring. Irritationsniveauet var derfor højt blev nogle spillere og trænerbænkene.

Spændende afslutning

Lørdag spiller Listrup-Systofte lokalopgør i 8. runde og Systofte skal vinde for at bevare pointligheden med FC Nakskov – 29 point på 2. pladsen, som er oprykningsplads til sjællandserien.

FC Nakskov skal efter pinsen møde Listrup hjemme lørdag den 10. juni kl. 13.30 og i sidste runde fredag den 16. juni måske til den afgørende match i ”Gryden” i Systofte.

Før de sidste par runder har FC Nakskov trukket sjællandserieholdet Døllefjelde Musse hjemme i OK Plus Stadion onsdag den 7. juni kl. 19.00 i 3. runde af POKALEN. Sidste runde før DBU kampe,

Serie 1 holdet

Fredag aften spillede FC Nakskov topkamp hjemme mod Horbelev og er nummer 1 efter 4-2 sejr over gæsterne, som kun havde 11 mand på holdkortet.

Luk