Menu

FC Nakskov tabte lyskamp mod tophold med årets holdpræstation

image Rådslagning før Mads Jørgensen sparkede frisparket forgæves ind. Fotos: paparazzi
rassi
14. september 2019 kl. 12:51

Sjællandsserien FC Nakskov – Vordingborg IF 2-3 (0-0). 54. minut 1-0 Visar Krasniqi, 58. minut 1-1 Michael Olsen, 59. minut 2-1 (selvmål Nicklas Rasmussen), 62. minut 2-2 Mikkel Bruun, 69. minut 2-3 Thomas Hebo. Dommer: Brian Pejter (usynlig som en dommer bør være). Gult kort: 97. minut Lukas Brix Christiansen (FCN), 328 tilskuere på OK+ Stadion

Med sæsonens bedste holdpræstation tabte FC Nakskov til topholdet Vordingborg IF 2-3 i fredagens lyskamp på Bregnevej i 5. spillerunde.

Visar scorede sit eget og holdets første mål efter pausen.

Efter en meget flot første halvleg, der ikke burde have endt målløs fra hjemmeholdets side, kom FC Nakskov foran 9 minutter ind i 2. halvleg ved et flot hug fra Visar Krasniqi, som efter sit comeback til Nakskov, scorede sit første mål for klubben. Forarbejdet var en yderst velspillende Mads Edmund Jensen, som fravristede bolden fra en Vordingborg midtbane spiller og i et splitsekund efter gjorde det nemt for Visar, som kanonerede bolden ind i målet mod kunstgræsbanen uden chance for Nicklas Bech.

Mads Jørgensen fik annulleret et kanonmål

I første halvleg er der noteret et skud forbi af Visar Krasniqi efter to minutters spil. Minuttet efter var spirrevippen Patrick Johansen offensiv i feltet, men desværre forbier fra tæt hold.

I det 25. minut var Visar Krasniqi igen tæt på sin første scoring efter at være på skudhold, men målmanden Nicklas Bech redder afslutningen og så dagens mest ærgerlige hændelse. Mads Edlund Jensen blev fældet i straffesparksbuen en halvt meter fra det kriminelle felt, som ville have givet straffe. FC Nakskov spillere flokkes om, hvem der skulle skyde direkte og det blev Mads Jørgensen som med et drømmedags hug kanonerede bolden ind til glæde for de fleste fremmødte, men dommeren Brian Pejter så en uregelmæssighed i forsvarsmuren og dømte frispark til Vordingborg. Øv.

Bolden susede ind efter flot hug af Mads Jørgensen.

Og så minuttet efter endnu en mulighed for Visar Krasniqi der var lige ved og næsten. Det var fra min blok, hvor Vordingborg efter en halv time sværmede et par gange foran FC Nakskovs mål med skud udenfor rammen.

Vordingborg udlignede og sejrede

Efter Visars føringsmål efter pausen, kom Vordingborg på 1-1 efter et langskud få minutter efter, hvor Vordingborg ved forsvarer Nicklas Rasmussen igen scorede, men i eget mål ved en tilbagelægning, der sneg sig over stregen med dårlig koordination med sin målmand. 2-1.

2-2 udlignede favoritterne tre minutter efter til 2-2 på et skud, hvor målmand Magnus Rasmussen kunne følge boldens kurve og havde hånd på, altså tre mål på fire minutter, hvor de to var til Vordingborgs fordel, men alle tre scoret af dem selv 21 minutter før dommerens officielle slutfløjt kom kampens sidste mål til 2-3, hvor Magnus Rasmussen ved et indlæg tydeligt råbte ”jeg har” i en ellers ufarlig situation, men Thomas Hebo presserede indlægget og fik ram på bolden som endte i målet.

Magnus havde kort før tid en god redning fra et skud fra Mathias Drost, hvor der minuttet før blev sendt et kraftigt missil afsted på overliggeren fra Vordingborgs Michael Olsen. En slutfase med kontra, da FCN prøvede at skaffe et overraskende point.

Fem minutter overtid hjalp ikke trods offensivs spil, hvor FC Nakskov nu ligger tredjesidst med rundens resultater, og nu er klar opgave at forbedre for cheftræneren Lasse Nagel og spillerne med de næste to kampe på udebane Haslev og i Næstved mod Herlufsholm der har ca. samme point inden runderne, som også i bundregionen, at få omsat spil til points, inden næste opgør hjemme til endnu en fredags lyskamp 4. oktober mod Nykøbing FC.

Lasse Nagel var brandærgerlig over ikke at opnå point mod Vordingborg, hvor der var chancer i 1. halvleg til at score 3-4 mål, men glad for indstillingen spillerne havde sammen om opgaven.

Vordingborg topper nu rækken med Slagelse i hælene og Gørslev led sæsonens første nederlag hjemme mod Ringsted.