Menu

Fodbold 2. juledag

image
15. november 2022 kl. 13:11

Nakskov Idrætscenter er klar med  traditionsrig juleturnering i fodbold – 2. juledag.

Nakskov Idrætscenter har skudt tilmeldingerne i gang, når der igen afholdes den traditionsrige indendørs julefodbold turnering i Nakskov Idrætscenter  2. juledag, og de første hold har meldt deres ankomst til ”Jule-cup”, som er navnet for turneringen.

Nakskov Idrætscenter har i tæt samarbejde med FC Nakskov der tidligere har været arrangør af turneringen, overtaget det traditionsrige fodboldstævne, som hører til en af Danmarks ældste indendørsturneringer og afvikles for 59. gang i år.

Det koster kr. 500 pr. hold i turneringen, og der er fire rækker, som er en herre række, old boys række, veteran række, samt en mixrække.

Der er kontantpræmier til nr. 1. og 2, samt sponsorpræmier til nr. 3 i herrerækken, mens der kæmpes om sponsorpræmier nr. 1, 2 og 3 i oldboys, veteran og mixrækkerne.

Derudover vil der også være diverse ekstra præmier, for ekstra ordinære indsatser og præstationer ved den store fodboldturnering der starter kl. 0900 den 26. december 2022, og forventes at slutte kl. ca. 2000.

Hvis man vil deltage i årets ”jule cup” skal der tilmeldes senest den 8. december 2022 til info@nakskovic.dk med oplysninger om række, holdnavn og kontaktperson. Derefter modtager man efterfølgende en mail om betaling mm. Der kan også fås yderligere info ved at kontakte centerleder Morten Ahlefeldt Hansen på tlf. 23107260.

Flere hold har allerede tilmeldt sig, og vi håber selvfølgelig på, at vi igen,  i Nakskov Idrætscenter efter 2 års fravær med julebold grundet corona, kan få en stor julefodboldturnering.

Der er lagt til en spændende og festlig dag, hvor DJ Felix også vil sørge for den gode musik under turneringen, og efterfølgende i cafeen i Nakskov Idrætscenter.

 

Jo der er lagt op til et brag af en juleturnering og masser af julebold i Nakskov Idrætscenter 2. juledag.

Luk