Menu

Arbejdsweekend 5-6/11 2016

image Det gamle ishus må lade livet
Private billeder
07. november 2016 kl. 18:28

Arbejdsweekend i FC Nakskov

Lørdag d. 5/11 var frivillige samlet til arbejdsweekend i FC Nakskov, hvor der skulle gøres klar til, at der kan lægges nye fliser rundt om bane 1. Dette indebærer, at der også skal laves nyt rækværk til bandereklamerne rundt om banen.

Da vi havde de "store" maskiner fremme, røg også det gamle ishus ved siddetribunen, for det har ikke været brugt i flere år. 

Vejret viste sig ikke fra den bedste side, så det blev en regnfuld, blæsende og kold fornøjelse, men dejligt at 13 personer trodsede vejrliget, og mødte op og gav den en ordentlig skalle. Kæmpestor tak til jer alle.

Vi nåede det, som var planlagt for dagen, men måtte desværre aflyse det planlagte søndagsarbejde med at lægge fliser, pga. al den regn, der var faldet. Det indhenter i den næste arbejdsweekend, som er planlagt 19-20/11 2016.

Vi kunne godt bruge nogle flere hænder til den weekend, så hvis der er nogen, der vil hjælpe til, er I mere end velkomne til at sende en mail til post@fcnakskov.dk

 

 

 

 

 

 

Luk