Menu

Overraskende premiere sejr i Næstved

image Tonni igen målmager. Foto: Papparazzi
rassi
18. august 2018 kl. 01:52
Befriende start i Herlufsholm

SJÆLLANDSSERIEN * Herlufsholm GF - FC Nakskov 0-1 (0-0). 61. minut 0-1 Tonni Petersen. Gule kort Emil Nielsen (25. minut), Tonni Petersen (70. minut) og Anders Kjær Christiansen (83. minut) fra FC Nakskov og idet 86. minut Alexander Slemming (Herlufsholm GF). Tilskuere: 80, hvor der var ca. 16 fra Nakskov.

FC Nakskov fik fredag aften en perfekt start i Sjællandsserien, da holdet trak sig sejrrigt ud af premierekampen på Seiffert Arena i Herlufsholm.

Optakten var ellers dyster, idet anfører Joachim Christiansen (Jord) blev skadet under opvarmningen, da han fik et spark over anklen og var ukampdygtig med en forstuning, så trænerparret Jan Haugård og Jens Jessen måtte ændre holdopstillingen lige før kampstart på kunsttofbanen.

I første halvleg var der ikke de store målchancer, Marius Østergård havde et skud på overliggeren fra kanten af banen på en kontra og målmand Emil Nielsen havde blev ikke udfordret før i slutningen af halvlegen, hvor han sikkert reddede to langskud i en lige kamp med hjemmeholdet som spilafgørende. Årsagen var et yderst godt spillede og kæmpende forsvar der ofte stoppede Herlufsholm boldomgangs forsøg mod FC Nakskov målet.

FC Nakskov fik tre gule kort i kampen, hvor det første blev tildelt til målmand Emil Nielsen, der fik tildelt en 10 minutters pause efter unødvendigt brok til dommeren. Mads Jørgensen overtog handskerne og målmandstrøjen (der strammede en smule) uden at blive synderlig udfordret i de ti minutter.

Halvlegen viste FC Nakskov godt kunne være med og kampen var stadig åben, hvor Tonni Petersen blev skiftet ind i pausen, hvilket viste sig at være en god disposition af trænerne, da Tonni på en kontra med assist fra Benjamin Hansen scorede til stor jubel i FC Nakskov lejren og målet viste sig senere at blive kampafgørende.

Herlufsholm pressede godt på siden for at få udlignet og var nærgående i mange angreb, men Emil Nielsen viste en sikker skanse mellem stængerne og havde bl.a. en fantastisk fodparade på en fri løber. Emil afværgede ligeledes andre bolde ved sikker indgriben med stor autoritet og han blev også dagens spiller med 10 stemmer blandt kammeraterne og ledere på hjemturen.

Emil havde i øvrigt en bemærkning der blev hørt på stadion på et direkte frispark, hvor kammeraterne spurgte om antal spillere der skulle lave den obligatoriske mur, hvor selvtilliden var stor fra Emils side, da han sagde det var lige meget, han skulle nok klare skærene.

FC Nakskov gjorde ligeledes det meget svært for sig selv i 2. halvleg med yderligere to gule kort og derfor ekstra flot at sejre, når der blev spillet en halv time med en mand i undertal.

Jublen var stor efter kampen og busturen hjem med højt humør og høj musik i Funchs store bus med en glad seniorformand Ole Jørgensen ved rettet. Flot gutter det må give optimisme.

Referatet og fotos er fra udsendte frivillige medarbejder Rassi.

Næste udfordring i rækken er hjemme mod Nykøbing FC hjemme på OK Plus Stadion kommende lørdag  en svær opgave, vi krydser alt for at ”Jords” ankels hævelse er i bedring, kammeraterne kæmpede sammen for ham fredag aften nær Herlufsholm kostskole.

Lad os  være glad for at føre rækken et øjeblik, da det var premiererundens eneste kamp fredag i rækken inden øvrige opgør lørdag-søndag.

Luk