FC Nakskov fik oprejsning mod Køge
Sjællandsserien FC Nakskov – Køge BK 3-1 (1-0). 36. minut 1-0 Mads Edlund Jensen, 60 minut Gult kort Thomas Kulager (Køge), 61. minut 2-0 Tobias ”Tubbe” Nielsen, 75.minut Gult kort Visar Krasniqi (FCN), 82. minut Gult kort Rasmus Peder Pedersen (FCN), 86. minut 2-1 Christian Kjelstrup Larsen, 90. minut Gult kort Mads Jeppe Gleerup (Køge), 90. minut 3-1 Visar Krasniqi (FCN)-straffespark. Efter spilletid Rødt kort Mads Jørgensen (FCN). Dommer: Michael Gutti (middel), tilskuere på OK+ plus stadion: 208 fremmødte.
FC Nakskov fik oprejsning mod Køge
Efter blamagen i sidste runde i Gørslev (9-0 nederlag) fik FC Nakskov oprejsning i rækken efter en fortjent 3-1 sejr mod bundholdet Køge BK lørdag eftermiddag.
Det holdt dog hårdt, da to gule kort til hjemmeholdet det sidste kvarter gjorde at et tamt Køge hold fik unødvendigt momentum med en scoring fire minutter inden den officielle kamptid.
Forløsningen og spændingen blev taget ud da FC Nakskov fik tilkendt et straffespark af dommeren, da Michael Gutti pegede mod 11-meters pletten efter en tackling i straffesparksfeltet i de døende minutter. Køge var frustreret/uenig og det gav gult kort til synderen. Visar var mand nok til at score på straffet og udtalte efter kampen at han i tacklingen med bolden også blev ramt på benet.
Kampens første 45 minutter var en stillingskrig med få chancer og lavt tempo, hvor Visar havde en god mulighed i det 23. minut. Køge havde inden føringsmålet af Mads ”Ja-tak” Edlund i det 36. minut et skud, hvor målmand Emil Nielsen i det 12. minut flot forhindrede et scoringsforsøg af Emil Håkansson.
- halvleg med FCN-dominans
Efter pausen havde hjemmeholdet et par nærgående forsøg af Mathias Thomsen og Visar Krasniqi, så var kursen lagt.
Angrebet gav fyldest en halv time før kickoff, da Tobias ”Tubbe” Nielsen igen påviste hans kompetence med frisparksscoringer, da han lynede bolden direkte fra 20 minutters afstand bag Køges målmand.
Et par lettede trænere Lasse Nagel og Allan Larsen efter kampen, som fik opfyldt ønsket om oprejsning og rette kurs med point og optimisme til de næste opgør ude mod Væggerløse og hjemme mod Herlufsholm.
Målmand Emil Nielsen havde gode indgreb og redninger i kampen.
Vi var kun 9 spillere i slutningen af opgøret, som gav Køge unødvendigt optimisme grundet gule 10 minutters pause af Visar Krasniqi og tilbagevendte forsvarer Rasmus Pedersen, som har været savnet efter skadepause.
Efter kampens overtid på knapt 5. minutter var der frustration efter kampfløjt og normalt tak for kampen, blev ind skiftede Mads Jørgensen af linjedommeren spottet til at have været i konfrontation med en Køge spiller og dommeren takserede dette med et tildelt rødt kort, der giver en spilledags karantæne.
Årets fjerde sejr i 6. spillerunde gav glæde i omklædningsrummet efter kampen med et nyindkøbt anlæg købt af spillernes bødekasse.