Menu

Mads bliver i klubben og ny på gæstevisit

image M & M nyt makkerpar?
rassi
20. juli 2020 kl. 22:55

Det var på mange måder en god dag, da FC Nakskovs Sjællandsserie fortsatte forberedelserne til den nye sæson. Mads Edlund Jensen, som i sidste uge var til prøvetræning i Vordingborg efter, at han var blevet kontaktet, vendte i dag tilbage til truppen. Mads har meddelt Vordingborg, at han ikke tilslutter sig klubben og i stedet fortsætter sin udvikling i FC Nakskov.

Det var ikke den eneste gode nyhed i aften

Mathias Thomsen der i sidste sæson spillede på B. Frems Sjællandsserie, er fra i dag og ca. 14 dage frem på besøg i FC Nakskov, hvor han træner med Sjællandsserien. Mathias er en rigtig spændende ung spiller, som har nogle tydelige kvaliteter og som vi tror på vil kunne falde godt til i FC Nakskov.

Han kommer oprindeligt fra Maribo, hvor han også bor og derfor har vi taget kontakt til ham, omkring en prøvetræning. Det har han sagt ja til, hvilket giver begge parter en optimal mulighed for, at se hinanden an og om det skal blive til et permanent skifte.

Vi glæder os meget til at arbejde med Thomsen de næste uger og se hvad det bliver til udtaler træner Lasse Nagel.

se hele billedet på facebook:-)